Reparation og vedligehold
Hvordan skal du forholde dig?
Mens du bor i din bolig, er det din egen opgave og pligt løbende at vedligeholde boligen indvendigt, så den ikke fremstår dårligere, end da du flyttede ind. Det gør du bl.a. ved at:
- lufte godt ud i lejligheden med jævne mellemrum (min. 3 gange om dagen i mindst 20 min.)
- rense og rengøre håndvaske, gulvafløb, vandlåse, ventilationsventiler med jævne mellemrum
- rense og rengøre hårde hvidevarer og emhætte filtre løbende
- afkalke fliser, badekar/bruseniche og vandhaner jævnligt
- vedligeholde og udskifte dørhåndtag, låse og nøgler, når det er nødvendigt
- lakere gulve og dørtrin, før lakken er slidt af
- opvarme alle rum i lejligheden i kolde perioder (det anbefales af have min. 18 grader i alle rum)
Hvad gør du, hvis noget går i stykker i din bolig?
Går noget i stykker i din bolig, som ligger ud over den almindelige vedligeholdelse, skal du have fat i Havnø, som vil hjælpe dig. Kontakt os gerne straks du bemærker noget, så problemerne måske kan tages i opløbet. Du kan finde kontaktinformationer her på hjemmesiden.
Hvis et vandrør sprænger eller strøm eller varme forsvinder helt, skal vi have fat i fagfolk, men tjek lige selv, at det ikke bare er relæet eller en sikring, hvis strømmen forsvinder. Tjek evt. hos naboen om det kun er hos dig, eller om problemet er hos alle. Er det kun dig, der mangler strøm, så tjek, om det er dit relæ, der er slået fra eller en sikring, der er sprunget, da du i så fald let kan løse det selv.